Klovnen Tapé

Ordløs komik for store og små


Blandt alle de talende vandfald på Gøglerfestivalen i Aalborg vil du kunne møde en mimisk klovn. Han hedder Klovnen Tapé og han siger ikke et ord! Til gengæld kan han sige det hele med sit fantastiske kropssprog.


En på fællesopleveren


Artisten og klovnen Tapé har gennem 25 år specialiseret sig i netop at blande klovneri og komik med imponerende artisteri. Blandingen gør, at både store og små tilskuere kan være med og få en god oplevelse. Ungerne får lov at give klovnen en hjælpende hånd undervejs, og publikum er hele tiden en aktiv del af forestillingen. Klovnen Tapé tryller, klovner, spiller musik, jonglerer, balancerer og laver slange­menneske-numre – alt sammen uden at sige et kuk. Kom og oplev hvor meget man egentlig kan udtrykke uden ord!


Bag næsen finder man Henrik Rasmussen som ved siden af sit arbejde som klovn også holder underholdende foredrag om kropssprog for firmaer og foreninger.




Her kan du opleve Klovnen Tapé:

Fredag d. 30. august kl. 19.05 på Salling Torv

Lørdag d. 31. august kl. 13.00 ved Frøspringvandet

Lørdag d. 31. august kl. 14.20 ved Salling Torv

Søndag d. 1. september kl. 12.40 på Bredgade Torv

Søndag d. 1. september kl. 14.20 på Salling Torv